Bliv
Elev
Besøg

Os

Yoga & Mindfulness

Kort kursus

Ankomst 16/09/2026

Afrejse 20/09/2026

Tag en forlænget weekend med yoga og mindfulness på Gerlev idrætshøjskole. Fire skønne dage fyldt med træning, afspænding, kreativitet, sund mad og socialt samvær. Kom alene eller tag en ven med – alle er velkomne både begyndere, let øvede og øvede.
yoga19Friday 16 | Gerlev Idrætshøjskole

Alt det bedste for krop og sind

Yoga & Mindfulness bevæger vi os gennem flere yogaformer – hatha, yin og restorativ yoga – og skaber et rum, hvor både styrke og blødhed får plads. Vi arbejder med styrke, smidighed og balance og har en holistisk tilgang til krop og sind, hvor åndedrættet binder det hele sammen.

I mindfulness fordyber vi os i meditationer og kreative selvudviklingsøvelser – både inde og ude. Vi veksler mellem individuelle processer og fællesskabets energi, og dagene rummer både praksis og teori, så du får erfaring, forståelse og forankring.

Som en særlig del af opholdet skal du opleve trommehealing med Cornelia M.N. Greiner. Gennem lydens urgamle rytmer inviteres du til at lande i dig selv, finde hjem i din egen kraft og åbne for indre fred – en dyb ro, der kan mærkes helt ind i cellerne.

yoga19Friday 26 | Gerlev Idrætshøjskole

Sådan går dagen

Hver dag begynder i stilhed og bevægelse med 30 minutters blid, vækkende yoga. Herefter mødes vi til fælles morgensamling – en stemningsfuld start på dagen med sang, ord til eftertanke og fællesskab.

Resten af dagen veksler mellem fordybende undervisning i yoga og mindfulness samt inspirerende, kreative og kulturelle oplæg, der åbner nye perspektiver. Der er tid til både nærvær og nysgerrighed – og til bare at være. Vi byder også på skovtur, saunagus og social hygge på holdet. Sidste aften rundes af med en festlig middag.

Undervisningen foregår i vores lyse sale med trægulve og rolig atmosfære. Vi har måtter og tæpper til rådighed, men du er altid velkommen til at medbringe dit eget udstyr.

Glæd dig til et ophold med ro, refleksion og nye perspektiver – og til at mærke livsglæden vokse sammen med andre.

Elever på Gerlev Idrætshøjskole

HØJSKOLE ER FÆLLESSKAB, FORDYBELSE OG LIVSGLÆDE

 Gerlev Idrætshøjskole træder du ind i en levende højskole med rødder tilbage til 1938 – et sted, hvor nærvær, bevægelse og livsoplysning går hånd i hånd. Her mødes det moderne menneskes søgen efter ro og mening med højskolens stolte traditioner: fællessang fra Højskolesangbogen, inspirerende oplæg og samtaler om livet, som det leves.

På Yoga og Mindfulness deler du rammerne med engagerede unge mennesker på højskolen og bliver en del af morgensamlinger og aftener med sang, fortælling og fællesskab. Her er både energi og eftertanke – stilhed og latter.

Gerlev er lig med bevægelse, natur og velsmag. Vores dygtige køkken sammensætter hver dag lækre, sunde måltider med sæsonens råvarer – også med mulighed for vegetarisk og vegansk.

Nærvær i naturen med Helge

Nærvær i naturen

En del af opholdet er et forløb af haveterapi, hvor ro, nærvær og små øjeblikke i naturen bliver helt centrale. Kom med Helge Bülow, Gerlevs egen insekt- og grøntsagsavler, på en rejse ind i naturens rolige rytme. I skolens store køkkenhave oplever du, hvordan spidskål, squash, forårsløg og jordbær dyrkes og høstes til skolens køkken. 

Helge deler ud af sin erfaring fra både økologisk landbrug og gourmetgartneri, og gennem praktiske aktiviteter og stille stunder lærer du, hvordan man kan skabe balance mellem menneskets behov og naturens rytme. Du får mulighed for at så, høste og passe planterne, mens du mærker den beroligende effekt og glæden, der opstår, når man arbejder med naturen på en mindful måde.

Det er ikke bare havearbejde – det er et forløb, hvor grønne vaner bliver til energi, overskud og en dybere forbindelse til naturen omkring os. Små handlinger bliver til stor mening – både for dig selv og for alt det levende omkring dig.

Mød underviserne:

Louise Seloy Klok

Louise er uddannet yin yoga lærer fra Yoga Union, Bali og yogalærer fra yogastudiet Senses i København inden for hatha yoga. Hun bringer både ro, balance og mindfulness med sig i undervisningen. “Yoga skaber balance på alle mulige måder. Styrken og smidigheden. Det indre og det ydre. Det feminine og det maskuline. Man indser tit, hvad der trænger til at blive afbalanceret, når man står på måtten. Balance, styrke, stræk – what’s not to like?”

Karen Loy Aronson

Karen er en passioneret og dedikeret ildsjæl, hvis mission er at sprede yogaens budskab til så mange som muligt. Sport og bevægelse har altid spillet en vigtig rolle for Karen – bevægelse giver energi og skaber et positivt livssyn. Mød Karen på www.karenloy.dk.

Helge Bülow

Helge er Gerlevs insekt- og grøntsagsavler. Han driver skolens store køkkenhave, hvor der bliver høstet alt fra spidskål og squash til forårsløg og jordbær, som bliver brugt i maden på højskolen. 

Helge har tidligere været forstander på den økologiske landbrugsskole og driftsleder på et forsøgsgartneri på Aarhus Universitet.  De sidste 10 år har han haft sit eget multifunktionelle gartneri med Marketgarden, høns, forarbejdning og salg til gourmetrestauranter.

Praktisk information

Priser

Dobbeltværelse
5.495 DKK
Enkeltværelse
6.695 DKK
Dagskursist
4.600 DKK
Dobbeltværelse (Ældre Sagen)
4.395 DKK
Enkeltværelse (Ældre Sagen)
5.395 DKK
Dagskursist (Ældre Sagen)
3.795 DKK

* Du får 20 % rabat, hvis du er medlem af Ældre Sagen

Værelserne er placeret i stueplan i tre små bygninger ved siden af hovedbygningen. Toilet og bad deles af fire værelser på samme måde som i et parcelhus. 

Datoer

Ankomstdato
16/09/2026 kl. 16:00
Afrejsedato
20/09/2026 kl. 16:00

Andet

Yoga & Mindfulness