Om os

Gerlev Performance Team

Gerlev Performance Team (GPT) er et hold af særligt udvalgte dansere og performere, som repræsenterer Gerlev Idrætshøjskole ved officielle lejligheder o.a. eventvirksomhed. Holdet består pt. af 14 dansere og 7 parkour udøvere.

Gerlev Performance Team (GPT) har eksisteret i sin nuværende form siden 2008 og fungerer som en platform, hvorpå der eksperimenteres i krydsfeltet imellem dans, parkour og andre bevægelseskunstarter. Vi forsøger konstant at udfordre os selv og skubbe til grænser og konventioner i vores søgen efter nye, interessante udtryk.

Vore shows iscenesættes og præsenteres i en lang række sammenhænge, fra de mere traditionelle steder som det årlige Rep.-stævne til de mere usædvanlige som bl.a. Coloplasts jubilæumsfest, Nike Convention, EXPO på den danske pavillion i Shanghai og Byplanlæggernes congress og World Games in Busan (Korea) organiseret at IOC og Tafisa.

GPTs Ledelse

Holdet ledes til daglig af Priscilla Rasmussen, Tine Salling og Mikkel Rugaard som alle arbejder professionelt med performance, baseret på mange års erfaring som aktive bevægere.

Priscilla har som koreograf skabt en række danseforestillinger, som har været præsenteret på bl.a. Dansescenen, Pakhus 11 og det nu forgangne Kanonhallen (Teater Republique).  Sideløbende med dette har Priscilla skabt en række dansefilm, der er blevet præsenteret på dansefilmfestivaller rundt om i verden.

Tine har lavet adskillige shows med bl.a. Haus Fraus og hun har koreograferet til So You Think You Can Dance Scandinavia, Verdensholdet, og forestillingen 69 - en rockteaterkoncert.

Mikkel er medejer af Streetmovement ApS som arbejder med udbredelsen af bevægelsesformen parkour. Streetmovement har leveret performere til bl.a. De Tre Musketerer i Ulvedalene, Don Juan på Grønnegården og diverse reklamefilm og events.

Derudover gæstes holdet ofte af en række andre undervisere fra det danske teater- og dansemiljø. Heraf kan nævnes koreografer som Peter Friis, Anete Jensen, Eva Schou og Jannik Elkær Nielsen.

Holdet

Holdet mødes en weekend om måneden og træner teknik og koreografier. Det består primært af tidligere elever på Gerlev Idrætshøjskole og for at kunne komme i betragtning skal man ligeledes have deltaget på et af højskolens kurser. Danserne bliver udtaget på traditionel vis til en audition, som oftest ligger i forlængelse af sommerkurset Funk and Rhythm. Udtagelsen for dansere annonceres på højskolens hjemmeside i løbet af foråret.  Det forventes, at man som danser på GPT deltager i anden dansetræning, end den man får med holdet. For parkourudøverne foregår det lidt anderledes. Typisk udvælges folk som vurderes at have et højt teknisk og fysisk niveau, samt en indgående forståelse af Streetmovements værdier og GPTs vision. Denne udvælgelse foregår løbende.

Ønsker du at booke GPT til et show?

GPT sammensætter et show efter dine behov!

Hvis du er interesseret i at høre nærmere bedes du kontakte:

gerlev@gerlev.dk eller ringe 58 58 40 65

 
 
Kontakt os
 
 
 
Kontakt os

Adresse:
Gerlev Idrætshøjskole
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse

Telefon: 58 58 40 65

Man-tors kl. 09.00-16.00
Fre kl. 09.00-14.30

Fax: 58 57 09 34
E-mail: gerlev@gerlev.dk

Har du spørgsmål til de Lange kurser, er du altid velkommen til at kontakte Jakob Søndergaard direkte på mobil eller mail.

Mobil: +45 30 55 78 77
Mail: jsoendergaard@gerlev.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
Send link:
http://www.gerlev.dk//om_os/gerlev-performance-team.aspx





Besked