Surfing

Efterår 2012:
19. august til 22. december
 
 

Bliv surfer på Gerlev. 4 måneders intens fordybelse i windsurfing og wavesurfing. Først på Gerlev og så på Bali. Når du lærer at mestre begge dele, vil du have uanede muligheder for at surfe i hele verden.

 

Vind og bølger

Vi har sammensat et speciale, der bringer dig i kontakt med dig selv, dine kræfter og nogle af naturens mest kraftfulde elementer.

Du skal kæmpe med og mod vind og bølger. En fantastisk udfordring og oplevelse, der kræver nærvær, indlevelse, tålmodighed og styrke. Det er ganske enkelt fuldstændig fantastisk, når det lykkes, når du flyver afsted hen over vandet eller surfer en perfekt bølge.

Når du lykkes, vil denne sublime oplevelse bringe dig videre, og du vil for altid have surfing i blodet.

 

På Gerlev
De første 3 måneder vil der være mest fokus på windsurfing. Takket være Gerlevs enestående geografiske placering vil der altid være en kyst eller en sø, hvor der er gode vindforhold. Undervisning i windsurfing er inspireret af intuition surfing, som er en grundteknik, der er anvendelig lige fra første dag på vandet og resten af din karriere som windsurfer.

På Gerlev forbereder vi dig også til surfopholdet på Bali. Du vil lære om teknikken og teorien. Vi vil forbedre din fysik og balance, hovedsageligt for at træne dit take-off, da dette er en essentiel del af wavesurfing - og det kan trænes hjemmefra.

Hjemmefra vil vi også stifte bekendtskab med den dominerende religion på Bali, nemlig hinduismen. Indgangen til hinduismen bliver yoga, da yoga er rigtig god træning for surfere, både mentalt og fysisk. Vi vil også diskutere filosofien bag hinduismen og yoga, og således lade dette tjene som introduktion til denne del af Indonesien.

På Bali
Farvel til våddragten og goddag til palmer og Balis varme vand. Hele surfspecialet tager 24 -25 dage til Bali i slutningen af forløbet, hvor vi fordyber os i surfing, eller wavesurfing, som det også til tider kaldes.

På Bali står den foruden fantastiske bølger og intens surfing, på et møde med hinduismen og de mange hinduistiske seværdigheder, øen byder på.

På Bali skal vi bo i vores eget hus, lave mad og handle ind på det lokale marked. Vi skal ikke bare være turister, men virkelig prøve at komme ind under huden på de lokale og være en del af Bali. Men først og fremmest skal vi surfe, og Gerlev Idrætshøjskole har det hele stående klar på Bali.

Dette betyder, at vi hver morgen tager bestik af vind og vejr og efterfølgende pakker bilerne med boards mv. og køre til dagens mest optimale spot.

Der vil løbende blive taget billeder af dig. Ligeledes vil du løbende blive filmet, så vi kan lave en fælles aftensession med personlig feedback fra instruktørerne - og de andre elever.

Ca. 4 dage om ugen - afhængigt af ugens program - spiser vi sammen, og I skal gruppevis handle ind på det lokale marked og lave maden til hinanden. Vi glæder os til at se og smage jeres kulinariske udfoldelser med fremmede råvarer. De resterende dage vil vi besøge nogle af Balis fantastiske restauranter.

Fakta

 

Forventet pris for rejsen til Bali: 26.000.- DKK.

Forventet rejsetidspunkt: November/december

Forventet antal dage: 25

Inklusiv: Alt, undtagen lommepenge dvs Flybillet t/r, indkvartering, surfboards + boardforsikring, undervisere, mad, biler, lokale guides og surfinstuktører, ture og seværdigheder, yoga osv..

Her ud over skal du, hvis du ikke har din egen, påregne at leje våddragt af Gerlev. Prisen er 500.- DKK for våddragt, hætte, handsker og boots, som er dit under hele opholdet.

Opholdet på Gerlev Idrætshøjskole koster som et normalt højskoleophold.

Ret til ændringer forbeholdes.

 

Undervisere:

 
 
Kontakt os
 
 
 
Kontakt os

Adresse:
Gerlev Idrætshøjskole
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse

Telefon: 58 58 40 65

Man-tors kl. 09.00-16.00
Fre kl. 09.00-14.30

Fax: 58 57 09 34
E-mail: gerlev@gerlev.dk

Har du spørgsmål til de Lange kurser, er du altid velkommen til at kontakte Jakob Søndergaard direkte på mobil eller mail.

Mobil: +45 30 55 78 77
Mail: jsoendergaard@gerlev.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
Send link:
http://www.gerlev.dk//lange_kurser/specialefag/surfing.aspx





Besked