Lange kurser

Vælg hvilke fag du vil se:

CrossFit og Fitness

Forår 2012:
26. februar til 22. juni
Efterår 2012:
19. august til 22. december
Vinter 2013:
06. januar til 03. februar
Forår 2013:
03. marts til 29. juni
 
 

Vælger du 'CrossFit og Fitness' på Gerlev Idrætshøjskole, vil du komme i dit livs form. Vi vil udfordre dig teknisk, fysisk, mentalt, socialt og teoretisk på en sjov og spændende måde under forløbet.

Gerlevs fitnesslærere - Sutton Atkins og Morten Zacho er officielt uddannede "CrossFit" instruktører. Vi forholder os til din progression gennem CrossFit øvelser, tests og vurderinger.

Metabolismen, udholdenheden, koordinationen, smidigheden, styrken, core stabilitet, funktionelle bevægelser og power er nogle af de parametre vi fokuserer på. Du vil opleve træning udendørs, indendørs, i fitnesscentre,  og se hvor forskellig, inspirerende og udfordrende træning kan være i en gruppe.

Efterårsskolen

Prøv dig selv af på en sjov måde med dine nye venner i vores venskabskonkurrence:

"the Gerlev crossfit games"!

Fitness og sundhed hører sammen. På Gerlev Idrætshøjskole tager vi fitness et skridt videre, ved at give dig en introduktion til de kompetencer og den værktøjskasse, du har brug for, hvis du går og drømmer om et job i fitnessbranchen som instruktør eller inden for sundhed. Udover at komme i super form, er CrossFit og Fitness specialet også for dig der kunne tænke dig at arbejde med din egen rolle som instruktør og motiverende kraft, og vide mere om, hvordan kroppen fungerer, og hvad der sker med den, når du træner.

Vinterskolen

Der er også mulighed for at følge CrossFit og Fitness i et 2 måneders forløb på vinterskolen.

Specialetur til 'club La Santa' i februar!

En uge med en masse fysisk aktivitet, som CrossFit, Mountainbike, Strandtræning, Gruppetræning, Indendørs Cykling, Beachvolley, Triatlon og Squash. Foruden de mangfoldige muligheder, som La Santa Sport tilbyder, vil specialeturen indeholde højskoleaktiviteter, som vi kender dem fra Gerlev. Prisen for turen er 7.500 kr., som dækker transport, kost, logi og undervisning. Det eneste du skal have med er træningstøj og lommepenge. (Se mere på www.clublasanta.dk)

Forårsskolen (ny!)

Som noget helt nyt kan Gerlev Idrætshøjskole nu offentliggøre at CrossFit og Fitness bliver til et specialefag i forårsskolen.

CrossFit tur til los angeles i maj!

I denne periode er det med vægt på udendørstræning i godt vejr på Gerlev. Vi bygger op til 7 dage i LA's træningsmekka (CrossFit LA, CrossFit Santa Monica og Muscle Beach). Turen koster ca. 9.500kr., som dækker transport, kost, logi og undervisning. Det eneste du skal have med er træningstøj, lommepenge, et smil og en masse energi.

Ret til ændringer forbeholdes.

 
Kontakt os
 
 
 
Kontakt os

Adresse:
Gerlev Idrætshøjskole
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse

Telefon: 58 58 40 65

Man-tors kl. 09.00-16.00
Fre kl. 09.00-14.30

Fax: 58 57 09 34
E-mail: gerlev@gerlev.dk

Har du spørgsmål til de Lange kurser, er du altid velkommen til at kontakte Jakob Søndergaard direkte på mobil eller mail.

Mobil: +45 30 55 78 77
Mail: jsoendergaard@gerlev.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
Send link:
http://www.gerlev.dk//lange_kurser/specialefag/fitness.aspx





Besked