Alder
Kursister skal være fyldt 17½ år inden kursusstart. På
familiekurset kan man naturligvis tage børn med, som min. fylder 5
år i kursusåret. Judo er også for børn, som kan rejse alene eller
ifølge med en træner fra klubben.
Tilmelding
Brug tilmeldingsblanketten i hæftet eller tilmeld dig via
hjemmesiden. Erfaringen viser, at nogle kurser hurtigt bliver
overtegnet. Indsend derfor tilmelding så hurtigt som muligt.
Hvis man er aktiv i en forening som f.eks. til Judo, Funk and
Rhythm samt European Gathering for Street Movement kan
man også vælge at sende en samlet mail til gerlev@gerlev.dk med følgende
oplysninger om alle deltagere: navn, adresse, telefonnumer,
fødselsdato/CPR-numre og naturligvis indkvartering samt eventuel
valg af fag.
Betaling
På ugekurser betales 1. rate på kr. 500, som opkræves til
betaling ca. 14 dage efter tilmeldingen. Den resterende del af
kursusprisen skal betales til skolen senest 8 uger før
kursusstart.
Dog opkræves der på familiehøjskolen en 1. rate på kr. 1.000 for
voksne deltagere.
Ca. 3 uger før kursusstart modtager alle tilmeldte et brev med
praktiske oplysninger.
Afbud
Alle afbud skal ske skriftligt enten pr. brev eller pr. mail.
Dato for modtagelse er gældende.
Ved afbud inden 30 dage før kursusstart tilbagebetales indbetalt
beløb, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 300.
Ved afbud senere end 30 dage før kursusstart tilbagebetales
kursusprisen ikke. Dog kan 1/2 af kursusprisen tilbagebetales mod
fremsendelse af gyldig lægeattest.
Højskolen anbefaler, at man har en privat tegnet
afbestillingsforsikring.
Mulighed for at tegne afbestillingsforsikring ved Europæiske: www.er.dk
Transport
Med tog: Stå af på Slagelse Station og tag
bussen mod Skælskør (rute 470R). Bussen standser ud for skolen.
I bil ad motorvejen: Drej af ved frakørsel nr.
39 (Slagelse syd og Næstved) og følg skiltene mod Skælskør (Vej nr.
259). Skolen ligger lige ud til landevejen 5 km. syd for
Slagelse.
Veltillavet mad
Vi har et moderne køkken. Vi lægger vægt på kvaliteten og byder
på masser af hjemmelavede produkter. Økologi og sund kost er i
højsædet. Køkkenet er optaget i Regional Madkultur Sjælland,
hvilket gør, at vi bruger mange lokale og regionale produkter. Er
du vegetar eller har du af helbredsmæssige årsager brug for en
særlig diæt, oplys venligst herom ved tilmeldingen - pris kr. 125
pr. uge.
Faciliteter
Skolen har gode faciliteter: En lys foredragssal, idrætshal,
gymnastiksal med springgrav og nedgravet stortrampolin, et
spændende bevægelseshus, svømmehal, styrketræningsrum, et stort og
lyst atelier, musikhus, stadion, udendørsbaner til
beachvolley, basket og rulleskøjter, frisbee-golfbane, Nordeuropas
eneste Legepark med gamle idrætslege samt en dejlig park med udsigt
til Storebæltsbroen.
Indkvartering
Værelserne er 2-sengs med håndvask. Der er bad og toilet på
gangen. På familiekurset, hvor der deltager børn, foretages der
ekstra opredning. Ægtefæller indkvarteres på samme værelse, selv om
de deltager på forskellige kurser. Alle værelser er udstyret med
dynetæpper, sengelinned og håndklæde. Du kan blive indkvarteret på
enkeltværelse eller dobbeltværelse. På nogle kurser kan du blive
indkvarteret på sovesal, hvilket betyder, at man selv medbringer
sovepose og håndklæder. Se nærmere under hvert kursus.