Intensivt højskolekursus for dig, som
elsker mavedans!
Mavedans er sjov motion for kvinder i
alle aldre. Den ældgamle dans har rødder i det osmanninske rige og
hele den arabiske verden. Dansen symboliserer det sensuelle,
smukke, graciøse og usagte. En fascine-rende danseform, som stiller
krav til kropskontrol,
rytmefornemmelse og flow.
I dansen findes på den ene side drømmen
om den ubesværede bevægelse, den fyldkomne timing og den rytmiske
forglemmelse. På den anden side skabes det æstetiske udtryk, som
giver mulighed for fortolkning af mening og hensigt. Dansen rummer
nærværet hinsides fornuftens domæne.
Kurserne henvender sig både til
begyndere og øvede dansere. En del af undervisningen er
niveaudelt.
På kurserne vil vi ikke bare danse, men
også søge at opnå en dybere forståelse for mavedansens historiske,
kulturelle og sociale kontekst, og derigennem blive klogere på
dansens væsen og de udtryksmuligheder den rummer. På dette kursus
vil vi særligt fokusere på musikforståelse og rytmer. Vi skal bl.a.
forsøge at danse til den svære Semai-rytme i 10/4.
Dagene vil være fulde af dans, teori,
bevægelse, foredrag, café og meget mere. Et festfyrværkeri for
sanserne, en udfordring for kroppen og en inspiration for
sindet.
Undervisning:
Anna Barner Sarp med assistenter
Kursusansvarlig: Lars Studs