| MERE INFO

 


Praktisk indhold


Tekniske færdigheder

Taktiske færdigheder

- generel spilforståelse

- forsvar og angreb

Teambuilding

Holdpsykologi

Brasiliansk strandfodbold

 


Teoretisk indhold


Træningsplanlægning

Udvælgelse af træningsemner

Børns udvikling — fysisk og mentalt

Coaching og andre træningsfilosofier

Fodbold og leg

Forskellige taktiske principper 

Trænerens rolle

Fodbold og identitet

Fodbold i andre kulturer

Fodboldkultur

Fair play

| FODBOLD

 

I fodbold får du lov til at lege med verdens bedste legetøj mens du er på højskole. Du skal spille, lege, grine, knokle, svede, drible, tackle og alt det, der hører med, når fodbold er bedst. På Gerlev Idræts-højskole er det legen med bolden, kampen med modstanderen, kampen om at vinde – serious play – og glimtet i øjet. Det er det gode spil og oplevelsen af at blive en bedre og mere komplet spiller, der er drivkraften. Du vil blive udfordret både teknisk, taktisk, fysisk og mentalt, fordi det vil styrke dine evner som fodboldspiller. Fodbold foregår oftest på grønsværen, men ved særlige lejligheder rykker vi ned i sandkassen, hvor vi spiller brasiliansk strand samba fodbold…..

I fodbold vil du møde en (højskole)lærer, der selv ved hvor fantastisk fodbold kan være. Den gode fornemmelse af når holdet fungerer som en enhed, og når alle er indstillet på at yde deres bedste. Holdets samlede kvaliteter er centrale og vil være i fokus. Fodbold er teambuilding på højt plan, så det handler også om, hvordan vi bliver bedre til at hente ressourcer hos hinanden. Den enkelte kan gøre holdet bedre, og holdet kan gøre den enkelte bedre…

Fodboldfærdigheder

Teknisk kunnen handler om at kunne bruge tekniske detaljer som afleveringer, tæmninger, vendinger, hovedstød og tacklinger i spilsituationer. Den tekniske træning foregår derfor både formelt og igennem forskellige spil. Træningsformen veksler mellem specifikke tekniske øvelser og brugen af disse detaljer i forskellige spilsituationer. Fodbold indeholder også alt det uforudsigelige og overraskende så selvfølgelig skal vi også lege med forskellige tricks og finter. I fodbold er evnen til at tage den rigtige beslutning meget afgørende.

 

I fodbold specialet på Gerlev Idræts-højskole vil vi arbejde på at forbedre din evne til at overskue banen, spillet og spillerne, hvilket vil hjælpe dig til at forudse situationerne og handle så tidligt som muligt. Som en naturlig del af fodboldspecialet vil vi se nærmere på forskellene mellem mand/mand og zone baseret spil. Der er kvaliteter i begge spilformer, så du vil tilegne dig viden om de grundlæggende principper i begge typer spil. Hvad kræves der af holdet og af den enkelte i de forskellige typer spil? Som en del af undervisningen deltager holdet i den lokale fodboldturnering, hvor vi kan teste formen og afprøve nye ideer fra træningsbanen i kamp.

Trænergerning

På Fodbold specialet på Gerlev Idræts-højskole vil du lære at træne andre. Igennem undervisningen vil du kvalificere den viden du behøver som træner.

 

Som en del af din træneruddannelse, vil du i praksis afprøve trænerrollen, med en efterfølgende evaluering på både indhold og formidling, hvilket giver dig gode muligheder for at videre udvikle dine evner som træner…. Du får kursusbevis på en del af træneruddannelsen.

 

Julie Hauge Andersson

Højskolelærer

Tidligere landsholdsspiller 6 danske, 2 nordiske og 3 pokal mesterskaber

B-licens træner

Læreruddannet

 

 

I foråret 2009 vil Gerlevs fodboldspeciale blive varetaget af Bjørn Holm, der er A-træner under DBU og som træner AB70´s danmarksserieherrer.