| FITNESS
Fitness på højskole? - så er det på Gerlev!
Vælger du Fitness på vores højskole, vil du komme i dit livs form. Vi vil udfordre dig teknisk, fysisk, mentalt, socialt og teoretisk på en sjov og spændende måde under forløbet. Høj stemning + højt aktivitetsniveau = Smil, sved og udvikling!
Gerlevs fitnesslærere - Sutton Atkins og Morten Zacho - er officielt uddannede "crossfit" instruktører. Vi forholder os til din progression gennem øvelser, tests og vurderinger. Metabolismen, udholdenheden, koordinationen, smidigheden, styrken, core stability, funktionelle bevægelser og power er nogle af de parametre vi fokuserer på. Du vil opleve træning i flere miljøer som fitnesscentre, udendørs, indendørs og se hvor forskellig, inspirerende og udfordrende træning kan være.
Fitness og sundhed hører sammen. På Gerlev Idrætshøjskole tager vi fitness et skridt videre, ved at give dig de kompetencer og den værktøjskasse, du har brug for, hvis du går og drømmer om et job i fitnessbranchen som instruktør eller indenfor sundhed. Fitness er også for dig, som udover at komme i super form, kunne tænke dig at arbejde med din egen rolle som instruktør og motiverende kraft, vide mere om, hvordan kroppen fungerer, og hvad der sker med den, når du træner (eller ikke træner).
Gerlev Fitness er et godt udgangspunkt for at forberede dig til en del af det stof, der arbejdes med på de danske fysioterapeutskoler. Gerlev Idrætshøjskole samarbejder med Fysioterapeutskolen i Næstved, og der er mulighed for at arrangere en studietur til en fysioterapeutskole, hvor du kan høre og opleve mere om disse studier.
Fitness på vinterskolen
Der er også mulighed for at følge Fitness i et 2 måneders forløb på vinterskolen. Vi arrangerer en intens Speciale tur til La Santa Sport, på Lanzarote (Vest på Afrikansk kysten). En uge med en masse fysisk aktivitet, der for eksempel kunne være Cross Training Fitness, Mountain Bike, Strand Træning, Gruppe træning, Spinning, Beach Volley, Triatlon og Squash. Foruden de mangfoldige muligheder, som La Santa Sport tilbyder, vil Speciale turen indeholde højskole aktiviteter, som vi kender dem fra Gerlev. Prisen for turen er 7.000 kr., som dækker transport, kost, logi og undervisning. Det eneste du skal have med er træningstøj og lommepenge. (Se mere på www.clublasanta.dk)
|
Underviserne på Gerlevs Fitnessspeciale arbejder både indenfor klassiske fitnessgrene og afprøver nye trends.
Sutton Atkins
BSc. Sports Science + Admin., Nottingham, England
P.G.C.E. Physical Education, Norwich, England
Eks-Professional Speedskater, Dansk og Britisk Mester flere gang
Europæisk Mester - Masters
Vandski Landsholdet træner (Styrke træning)
Sk8skool Chef Træner (www.Sk8skool.dk)
Morten Zacho
Bac.Scient Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet Master i Idræt og Velfærd, IFI/Københavns Universitet Lansdelsinstruktør i DGI Gymnastik uddannelseskurser og spring-sikkerhedskurser Tidligere gymnast på DGI's Verdenshold |