
Der er rig mulighed for at dygtiggøre dig som instruktør, træner, underviser eller leder på Gerlev. På dit Speciale vil du få et grundigt, praktisk og teoretisk indblik i din idræt, som kvalificerer dig til at gå videre eller direkte at blive instruktør/træner/underviser. Undervisningen i dit speciale og mange af idrætsfagene tilrettelægges så du yderligere opnår praktisk og pædagogisk viden, som kvalificerer dine undervisningskompetencer. I efteråret kommer du i praktik, hvor du i en uge skal undervise folkeskoleelever under supervision af erfarne undervisere.
Hvis du ønsker at fordybe og dygtiggøre dig yderligere indenfor undervisning, pædagogik og som leder og instruktør har du mulighed for at fordybe dig i idrætspædagogik og Leg eller Fremtidens Idrætslederuddannelse. |