| Tilbage til forsiden  

Uge 4 var i år dedikeret til sne i Sverige. 100 elever og 10 undervisere tog turen til Ramundberget hvor der ventede 95 cm sne og nogle rigtigt hyggelige hytter. Som altid gik første dag med leg på cross-country-ski. Den grundlæggende teknik og fornemmelsen af glid under skiene blev indøvet i 3 større grupper. Dagen derpå var turdag - alle havde valgt sig ind på dagstur, der alle nåede forbi den gamle kobbermine, hvor isstalagmitter og isdrypsten gav en helt særlig oplevelse. Ellers var der både tonsertur, dybsne-tur og den lidt kortere tur for begynderne. På tredjedagen stod alle (næsten) klar til undervisning i enten Snowboard, Alpin eller Telemark, og de følgende 4 dage blev brugt flittigt til at forbedre eller lære teknikkerne både på pisten og offpiste. Turen bød også på hyggelige fællesaftener på "Rudolf" hvor både elever og lærere stod for underholdningen.

For Snowboard og Telemarkspecialerne er næste oplevelse tur til Norge i uge 8, hvor Hemsedal skal lægge sne til yderligere forbedringer af kørestilen.