| Tilbage til forsiden  

Den 20. juni i år kl. 9.00 lød startskudet SAR09 og til hvad der skulle vise sig at blive en meget lang og hård dag for Gerlevs Adventure Team. Med på GAT-holdet denne gang var Jan Honza Kepl, Anders Blaabjerg og Caroline Udemark, altså kun en genganger fra sidste år.

Løbet startede med en fælles prolog, hvorefter holdene på skift blev send ud på to forskellige loops. Denne strukturering skulle gøre det svært at vide, hvor man lå i klassementet og det var også svært. GAT kom godt fra start og blev først sendt ud på det længste loop med masser af cykling og kano. Det var også på dette loop Gerlev Idrætshøjskole stod for et længere moment. Humøret var højt og GAT kom hurtigt videre fra Gerlev, måske pga. en lille smule hjemmebanefordel.
Tilbage i Sorø ventede andet loop med 25-30km til fods, og med Carolines lettere beachvolley-overbelastede fødder var det spændende hvordan holde skulle tackle denne udfordring. På dette loop var  BMX-bane på rigtigt udstyr, fortalte Honza glædestrålende efter løbet - han smilte så meget at han ikke kunne lade være at grine.
Til sidst skulle alle holdene ud på en længere rulleskøjteetape med indlagte aktiviteter undervejs og det blev nu klart at GAT var med i kampen om podiepladserne. Selvom viljen var i orden, rakte kræfterne og heldet ikke til en hurtigere tid og GAT sluttede sølle 8 minutter fra 2. pladsen og 14 fra 1. pladsen i Mix-klassen. Det blev til en samlet 5. plads og det er jo bestemt ikke at kimse af - godt gået!